Rally

Rally

Rally er toppen af poppen i dansk rally.


Her bliver det rigtig rally med hastighedsprøver på afspærede landeveje, som skal gennemkøres hurtigst muligt. Hastigheden kan nå op på 190 km/t. på små landevej, og samarbejdet mellem co-driver og 1.kører er af afgørende betydning.


Rally afvikles typisk på en dag, hvor man kører prøverne igennem fra tidlig om morgenen. Dette foregår efter færdselsloven, og det er her holdene laver hastighedsnoter til de forskellige prøver. Dette gøres, så co-driveren kan fortælle vejens forløb gennem hele prøven, og holdet derved kan køre hurtigst muligt, samtidig med at sikkerheden øges.


Sidst på formiddagen starter løbet, og der er indlagt tidskontroller mellem prøverne. Dette giver en ekstra dimension i løbet, og der er tidsstraf, hvis man ikke er på tidskontrollerne på det rigtige tidspunkt. Løbene er meget udfordrende for både kører og co-driver.


DM Rally

Det er her den officielle danske mester i rally findes. Løbene kan være større arrangementer, som køres over 1-2 dage, men langt de fleste afvikles efter det koncept MiniRallySyd har udviklet.

Det er utrolig spændende løb med stor udfordring for deltagerne.

Økonomisk er de dog også de dyreste løb at deltage i indenfor dansk rally.


Der er et virkeligt højt niveau i DM Rally, og der bliver lavet en TV-udsendelse fra hver afdeling af DM-løbene.