Pålidelighedsløb

Pålidelighedsløb


Pålidelighedsløb drejer sig om at køre den rigtige vej indenfor en fastsat tidsramme.

I pålidelighedsløb er der primært lagt vægt på, at en given rute gennemkøres med en bestemt gennemsnitshastighed, sekundært at den givne rute findes ved hjælp af kort og rutebog.


CC-Car DASU Classic

CC-Cars DASU Classic er en serie af motorløb, pålidelighedsløb, for dig som ejer en klassisk bil indregistreret 31/12 1990 eller før, og som har lyst til at køre let motorløb sammen med måske et familiemedlem eller en god ven. Se mere her.


Hvad er Historisk Pålidelighedsløb?
Historisk pålidelighedsløb er løb, hvor det er let at finde rundt, og hvor det gælder om at køre med den rigtige fart, så kontrollerne passeres på de rigtige tidspunkter.


Der køres på veje af fin kvalitet, med pauser og plads til snak og hygge med de øvrige deltagere. Ruten I skal køre, er skitseret i en rutebog i form af kort og instruktion.


På ruten er der kontrolposter. I får oplyst køretid og gennemsnitshastighed, som så skal forsøges overholdt mellem kontrolposterne. Afvigelserne danner grundlag for resultatet i det pågældende løb


Rallye Monte Carlo Historique

Det er muligt at få mange store oplevelser, hvis man har en bil ældre end fra 1980, og et af de helt store løb er RMCH.


Du kan se beretninger fra tidligere løb på Fiat128.dk

Hvis du ønsker at kaste dig ud i sådan en udfordring, så er der et stærkt dansk fællesskab, som hjælper med råd og vejledning.

Tøv ikke med at kontakte os.

Pålidelighedsløb